Double click to edit

ANMELDELSER
På siden "Anmeldelser" anmelder vi kvaliteten af indholdet på diverse CD-er, der udkommer fra tid til anden.

dktoppens anmelder er Ole Steenen. For at få anmeldt jeres udgivelser, skal I derfor sende den CD, I vil have anmeldt, til:

Ole Steenen
Høve Bygade 26
4550 Asnæs

I må også gerne ringe eller eller maile til ham, så I kan få en snak om, hvordan materialet skal sendes.
Hans telefonnummer er 40 15 63 34. Hans mail-adresse er: olesteenen@gmail.com.
FORSIDE
DANSKTOPLISTER
VORES TOP
RUNDT OMKRING
ANMELDELSER
KONTAKT
BOOKING ANN.
KORT OM DE KENDTE
Alt om dansktop og anden god musik - Alt om dansktop og anden god musik -  Alt om dansktop og anden god musik - Alt om dansktop og anden god musik
LÆSERBREVE/DEBAT
SHOWS M.M.
2BE1
DanskTopMusikken er rigtig bred i Danmark. Den spænder vidt - såvel i kvalitet som i genre.
Mit udgangspunkt er, at musikken har en berettigelse - så længe den gør mennesker glade og giver dem en oplevelse. En historie.
Og - netop formidlingen af historien kan fremføres på mange måder. Ingen er bedre end andre.
Det må være vores fælles platform!
Hanne Nielsen
2BE1 - Ingen alene til jul og Essensen af jul

Altså, julen er jo hjerternes fest - og derfor skal man tro på, at vi alle kan leve lykkeligt sammen - uanset race, tro og alt det andet. Det handler disse sange om. En smule naivt, men det hører julen til.
2BE1 kan synge!
   De synger med god klang og med tydelig tekstudtale - og selvom der ikke er noget, der hedder ”alle enhver”, som de synger i Essensen af jul, så klinger disse sange rigtig flot. Måske skulle de to sangere spare på det unisone, men det er deres stil. Respekt for det.
   Arrangementerne er rigtig flotte og ”lugter af jul”, som vi kender den.
   Jeg må indrømme, at budskab, arrangement og fremførelse af disse to julesange er et fint stykke over en middelmådig præstation – og julestemningen indfandt sig hos mig, da jeg lyttede til sangene.
   Det kan 2BE1 godt være bekendt.

9 stjerner til 2BE1.

Ole Steenen, anmelder på dktoppen.dk

Det er mit lys - Hanne Nielsen

Hanne har udgivet en ny CD. ”En gammel drøm er gået i opfyldelse” fortæller hun.
   På CD´en får hun selskab af 5 musikere, som spiller på trommer, bas, guitar, mandolin og sav.
Hanne spiller selv harmonika – og det har hun gjort i 10 år!
   CD´en indeholder 12 sange, hvoraf de 10 er skrevet af Hanne selv.
   Der er tale om fornuftige, velmente sange. MEN - der er noget galt med indpakningen.
   Normalt benytter man sig af en producer, når man indspiller. Det virker dog, som om det ikke har været tilfældet på denne produktion.
   En producer er sådan en, som kommer med konstruktive inputs efterhånden, som indspilningen skrider frem.
   Jeg gentager: Sangene er velmente, men de fremføres uden gnist og ikke særlig sikkert.
   Det mest irriterende i denne produktion er, at harmonikaen spiller hele tiden. HELE tiden.
Den spiller melodien sammen med sangerne. Den spiller også konstant i instrumentalnumrene, og den overdøver det hele.
   Det bliver bare for meget. Hvis det er tænkt sådan, så indspil en harmonika-CD!
   I øvrigt er det første gang jeg har lyttet til en CD, hvor trommeslageren konsekvent betoner et-slaget i samtlige svingnumre. Det er en specialitet.
   ”En gammel drøm er gået i opfyldelse.” Muligvis – men som lytter, er drømmen et mareridt.
   Herfra ønsker jeg bedre held næste gang.

Der er 1 stjerne til Det er mit lys

Ole Steenen, anmelder på dktoppen.dk
Lene Holme
Lene Holme og Per Musik har udsendt en CD med fire julesange.

Sangene hedder: Når lysene bliver tændt, En stille sang, En rigtig glædelig jul og Skal vi klippe vore julehjerter sammen?
   Allerførst skal det siges, at deres stemmer faktisk klæder hinanden vældig godt.
   Lene Holme er en rigtig god sangerinde og Per Musik følger godt med.
   Nå, men lad os lige sætte CD´en på anlægget:
Den første sang (NÅR LYSENE BLIVER TÆNDT) starter med en flot guitar intro, og så er vi i gang . Sangen er god. Lene synger som altid rigtig pænt. Ikke de store udsving, men en god og solid præstation. Per Musik supplerer fint.
   Musikken er bare ikke nærværende nok. Det lyder, som om det hele spilles på et billigt keyboard uden dynamik. Intet udfordrer vokalen. En god gang ubestemmelig suppe. Alligevel er julestemningen ved at indfinde sig.
   Lad os lytte til EN STILLE SANG. Her møder vi igen en lækker guitar-intro. Fed guitar med god lyd. Men så er vi ellers tilbage i et kedeligt arrangement – og det er synd for en god melodi, som i den grad er tæt på Kim Larsens PAPIRSKLIP.
   Den tredje sang starter med bjælder – rigtig julestemning. God melodi, som efter min mening ikke understøttes af musikken. Den forbliver kedelig – og det smitter af på vokalen. Hele produktionen forbliver en smule anonym.
   Den sidste sang på denne CD er den gode gamle SKAL VI KLIPPE VORE JULEHJERTER SAMMEN. Den vil jeg hellere høre med Victor Cornelius eller Bjarne Liller.
  
Der er 5 stjerner til Lene Holme og Per Musik.

Ole Steenen, anmelder på dktoppen.dk

JAS og JUL
JAS – NU ER DET JUL og GODT NYTÅR

En ny single fra JAS er udgivet. Det er julesange, det handler om.
   Som altid er JAS uortodokse og forsøger at bryde det gængse Dansktop-mønster.
   Deres produktioner er anderledes. Jeg kan godt lide deres charme, men der er alligevel noget amatøragtigt over deres indspilninger.
   Den første sang på deres nye CD hedder NU ER DET JUL – og der er tale om en god melodi og tekst.
Men altså, arrangementet matcher ikke melodi og tekst. Trommerne lyder meget kunstige og sterile – og jeg håber ikke, det er en ægte trommeslager, der spiller. Uha!
   Guitaren, som dominerer introen er direkte elendig og bidrager ikke positivt til det samlede resultat.
   Nå, men der en jo en titel mere:
   GODT NYTÅR hedder sang nummer to. Den er god, morsom og har et godt omkvæd.
   Samtidig krydrer JAS sangen med sjove inputs fra et publikum, som bibringer sangen en god live stemning. Det lugter lidt af MC Einar.
   Desværre forbliver det samlede indtryk en smule amatøragtigt, og det er synd. JAS’ materiale fortjener en bedre ramme.
   Udspillet går aldrig rigtigt ind.

4 stjerner til JAS.

Ole Steenen, anmelder på dktoppen.dk
Christina Smith
EN glædelig lykkelig jul - Christina Smith Langtoft

Endnu en juleudgivelse. En af de bedre.
   Sangen er skrevet af Kurt Bønnerup og Jan-Erik Knudsen og indspillet og produceret af Henrik Nørrelykke.
   Det har de gjort rigtig godt. Her er tale om en helstøbt produktion. Teksten og melodien er en god cocktail.
   Det samlede lydbillede er meget tiltalende og behageligt. Der er ikke noget, der stikker ud. En indpakning, der virker.
   Vi taler julelyd i balance. Selv det klassiske forudhold i harmonien er med.
   Arrangementet er i top. Ikke for meget - ikke for lidt.
   Christinas både uskyldige, uskolede og alligevel professionelle stemme hæver denne sang op i det øverste lag af DanskTop-musikken. Hendes karakteristiske jodle-fraseringer giver helhedsindtrykket et boost.
   Man bliver i godt humør og kommer i julestemning af at lytte til denne produktion.
  
9 ud af 10 stjerner til Christina.

Ole steenen, anmelder på dktoppen.dk.
Bjarne Lisby & Co
Endnu en JULE-CD har set dagens lys. Denne gang er det et album med 12 titler fremført af Bjarne Lisby, Lille Palle, Lotte Lisby, Dorthe Trabjerg og Søren & Øer Sound Band.
   Vi er i den blide ende. Alle sangene er arrangeret meget blidt, og der mangler en nerve i det samlede resultat. I nogle af titlerne er det en fordel, at arrangementerne er sådan lidt blide, for det betyder, at vokalen fremhæves, og at man lytter til de gode tekster.
   Der er rigtig mange gode sange, som veksler mellem en lidt popagtig stil og en mere visepræget.  Samlet set mangler produktionen dynamik.
   Jeg har altid holdt meget af Lille Palle og hans meget autentiske fremførelse af sine sange. På denne CD, hvor han synger tre sange, er min favorit NU ER DET JULETID. Her er Lille Palle sig selv, og han fortolker sangen med indlevelse og nerve. Jeg kunne dog godt tænke mig, at hans helt fantastiske harmonikaspil havde en meget større plads i lydbilledet.
   Lotte Lisby synger rigtig godt, men jeg synes, hun fortjener et bedre lydbillede til sin stemme. Lidt mere variation, lidt mere aggressivitet. Et lidt mere åbent og storladent lydbillede ville klæde hendes præstation. Det virker som om, hun ikke rigtig kan synge igennem, fordi musikken ikke ”spiller op til hende.”
   Bjarne Lisby ved man, hvor man har. Gode melodier, gode tekster – fremført på hans altid charmerende facon.
   JULEKNAS er indspillet i Øer Sound Studiet i Gedser.
   Og – jo, man kommer da i julestemning, når man lytter til denne udgivelse.

Der er 7 stjerner til JULEKNAS.

Ole Steenen, musikanmelder – dktoppen.