Double click to edit 

 

Henrik Nørrelykke og den svenske sangerinde Viveka Kruuse har fundet hinanden – privat og musikalsk.

   Det er der kommet en ny single ud af.

   Singlen hedder BARE VI HAR HINANDEN.

   Henrik har tidligere gjort sig bemærket med bl.a. sangen SKAL VI IKKE BARE VÆRE LYKKELIGE?

   Nu gælder det så BARE VI HAR HINANDEN.

   Sangen er en dansk/svensk duet, der handler om - ja, gæt en gang - kærlighed.

   Der er dømt ”Tyskerfod og forvrænget guitar.”

Omkvædet lyder ”Lige børn leger bedst.” Og - det passer meget godt på denne sang.

   Henrik og Viveka supplerer hinanden fint. Jeg synes, man kan fornemme, at de er glade for hinanden.

   BARE VI HINANDEN - er det nok?

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen

 

 

 

Jeg kan godt lide Finn - og derfor havde jeg glædet mig til at høre hans nye udspil.

   FISKERKONENS SØN og FITNESS ER FEDT er titlen på de to nye sange fra Finn Lund.

   Når jeg anmelder Finns udgivelser, plejer jeg at skrive, at han synger pænt.

   Det gør han stadig. Men nu er jeg nødt til at tilføje, at han også synger en smule kedeligt.

   Jeg ved ikke, om det skyldes, at teksterne på de to nye sange er en smule naive. Men det tror jeg.

   For fanden, Finn. ”Malkekoen.” Det holder sgu ikke - og det kan man høre i den vokale indsats. Det er simpelthen for banalt og naivt.

   Finn Lund fortjener bedre. Mere aktion, lidt mere update.

   Kom igen.

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen

 

 

 

Ja, det er ikke titlen på en ny sang fra Lalou & JAS.

   Men den nye single fra gutterne og den dygtige sangerinde fra Odense, ER en perle.

   Da jeg hørte sangen PÅ GRÆNSEN første gang, tænkte jeg: Den har jeg hørt før - men det var pianointroen, der drillede mig. Jeg har ikke hørt sangen før.

   Her har vi en kærlighedssang om at miste sin livsledsager.

   Tekst og musik er skrevet af Allan Malmros, og JAS har sammen indspillet musikken og produceret.

   Det er de sluppet rigtig godt fra.

   PÅ GRÆNSEN er en ualmindelig smuk og følsom ballade, sunget meget flot af sangerinden Lalou.

   Gutternes flot afstemte akkompagnement følger sangen til dørs med lækkert klaverspil, finurligt kor og trommer uden store armsving - og sådan skal det være. BUM!

   Det kan være rigtig svært at holde gejsten oppe i en forholdsvis lang ballade, med det klarer JAS fint. Hele pakken bygges stille og roligt op med respekt for det samlede resultat. Meget behageligt.

   Denne single bør være en obligatorisk del af enhver teen-ager´s sangsamling.

   Men selvom du er oppe i årene, kan du roligt lytte med.

   Det vil jeg nu gøre. For sjette gang!

   Jeg glæder mig allerede til at høre nyt fra Lalou & JAS - og så håber jeg, vokalen får endnu mere volume.

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen

 

Thomas Martini og Irene Hjort fortæller, at de spiller både cover og egne sange. Desuden er de heller ikke blege for at spille ”balle.”

   Jeg indrømmer blankt, at jeg foretrækker at høre dem spille deres egne sange. Det gør de godt.

   LAD OS GØRE NOGET er titlen på duoens nye EP. Den indeholder 4 originale sange, som serveres overbevisende i en god, tæt og enkel indpakning.

   Martini & Hjort spiller ikke traditionel DanskTop-musik. De er heller ikke revolutionerende. Men de befinder sig i en niche, hvor man ellers finder pop, viser og den slags - og de gør det på deres egen måde. I den kategori finder vi HEY KISS, HER HOS MIG og titelsangen LAD OS GØRE NOGET.

   De nævnte sange fremtræder flotte og kompakte på trods af den sparsomme instrumentering.

   Arrangementerne giver plads til det hele. Vi får fine intro´er og overraskende harmoniskift undervejs.

   Thomas har en meget karakteristisk stemme, som passer rigtig godt til det materiale, duoen vælger og han bakkes op af Irene Hjort, som indimellem holder tonerne lidt for længe - men det er en detalje.

   Musikken støtter på fornem vis sangene og solisterne. Det hele hænger godt sammen. Det er tight.

   Ikke de store udsving, men rigtig behageligt at lytte til. Lyden er god og velpoleret. Den akustiske guitar danner rammen, som man kan læne sig op a´ - og det smukke pianospil byder på fede fill-ins.

   Med sangen VIS MIG VEJ er vi i en lidt anden boldgade. Her får det akustiske set-up besøg af noget fed spade - og det klæder sangen rigtig godt. Så, hvis duoen bliver bedt om at spille ”noget originalt med gang i” - så kan de godt byde ind med VIS MIG VEJ!

   Teksterne på denne EP er søde og rare og handler vel overordnet om kærlighed. Men lyt selv. Det vil du ikke fortryde.

   Jeg lytter lige en gang mere, mens jeg lige snupper en dry Martini. Shaken, not stirred!

   Med lidt citronskal. DET BLIVER EN GOD OPLEVELSE.

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen

 

 

 

Deres musiker Henrik Andersen har genindspillet sangen MARIA MARLENE, som mange før ham har gjort det.

   I starten af halvfjerdserne kunne man f.eks. høre den med The Royal Strings i en meget svingende udgave med blæsere. Et arrangement, som var fuldstændig kopieret fra den svenske sanger Svante Thuresson´s udgave.

   Nu foreligger der så en ny Bossa Nova version.

Da jeg hørte den første gang, kom jeg til at tænke på min tid som kapelmester på Hotel Marina i Vedbæk og på den indbyggede Bossa-rytme, som findes i alle arrangementkeyboards.

   Hotel Marina var et meget fint sted - og på sådan et fint sted passer Bossa godt ind i repertoiret - hvad enten der spilles dinner- eller dansemusik. Det er en raffineret musikalsk genrer.

   I forhold til DanskTopMusikken findes der ikke så mange Bossa Nova hits. Men det kan jo være, at vi får et af slagsen her.

   Lad mig sige det med det samme: MARIA MARLENE er en rigtig god melodi.

   Henrik Andersen har en god stemme og han synger Maria Marlene rent, overbevisende og en smule anonymt. Måske er det rytmen, der gør det. Man går sgu sjældent amok i en Bossa Nova (Jo, selvfølgelig findes der undtagelser).

   Nå, men Henrik har et rigtig godt hold bag sig. Det er Frank Thøgersen, der producerer og spiller på trommer. Peter Bødker håndterer keys, guitar og bas - og Yvonne Thøgersen synger med på kor. Så er rammen sat.

   Jeg synes bare ikke rigtig, at sangen kommer ud over kanten.

   Det hele er meget pænt. Der er ikke meget, der stikker a´. Ikke megen variation i arrangementet. Ikke meget, der bryder.

   Efter min mening skulle f.eks. koret have været opprioriteret for at anspore folket til at nynne med.

MARIA MARLENE er en sang, der kan spilles under middagen, ud på de sene nattetimer, når festen er ved at ebbe ud - eller hvis meget veldansende gæster skal vise, hvad de kan.

   Der er mange muligheder - og det er et modigt sats, Henrik fyrer a´. Det samlede resultat er dog stadig professionelt håndværk.

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen

 

 

Den nye single fra Henning Weisdorf hedder VENTETID, og den er på gaden nu.

   Sangen handler om tid - ventetid. Vi venter altid på det ”næste”, som vi tror er endnu bedre end det nuværende. Og - når vi så har opnået det ”næste”, er vi allerede videre. Ja, vi kender det godt.

   Da jeg hørte VENTETID første gang, kom jeg til at tænke på Halfdan Rasmussen. Han var jo sådan set ikke sanger, men han kunne skrive tekster. Det kan Henning også. VENTETID kræver, at man lytter til teksten.

   Vi taler om en vise i forklædning. Henning balancerer lige på kanten. DanskTop eller vise. Jeg synes, sangen er en elektrisk vise, og indpakningen hæver produktionen op i den professionelle liga.

    Henning får hjælp af sin faste stab bestående af Søren Skov (keys og kor), Troels Skovgaard (el-guitar) og Niels Ratzer (tromme og percussion). Det kommer der altid noget godt ud af.

   I dette tilfælde rammer produktionen fænomenet ”ikke for meget og ikke for lidt.” Det betyder, at det er teksten, der skal gøre arbejdet her.

   Musikerne understøtter Hennings vokal rigtig flot. Søren Skov spiller et meget raffineret piano på de helt rigtige steder. Her er tale om super timing og velvalgte figurer. ”Ikke for meget og ikke for lidt.”

   Troels Skovgaard er født med en guitar i hånden. Ingen slinger i valsen. God sans for sin rolle, som medspiller. Smukke riffs.

   Jeg tror simpelthen, at det er hans skyld, at sangen bliver for lang, fordi vi lige skal have hans guitar indover til sidst, inden sangen fader ud. Og a pro pos ventetid - så er det værd at vente på. Det er en fin slutning. Men 4 minutter og 30 sekunder. Det er for lang tid.

   Henning synger mere overbevisende end sidste gang, han gav lyd fra sig i form af MIN EGEN FEJL - og vi forkæles med et lækkert kor undervejs.

   Den der atmosfære, vi kender fra Halfdans sange, fornemmer man også her.

 

 

Ole Steenen, musikanmelder - dktoppen