KANDIS UDGIVER NY SINGLE:
God musik og sang til koncerter m.m.
- musik for de unge, der er blevet lidt ældre -
Tel. 51 51 87 62 / E-mail: simonvon@mail.dk
Efter en lang udgivelsespause fra egen musik er Veronica Mortensen nu klar med nyt materiale, som hun har indspillet sammen med lidt af et dream team.
Albummet releases den 9. maj og samme dag udkommer singlen, der er titelnummeret 'Serenity'.
Veronica er vokset op i både Norden og Grækenland. Både de græske og danske rødder er stærke i Veronica, der rummer det sydenlandske temperament såvel som den nordiske ro. Rent musikalsk er hendes lyd også ofte et sted 'midt imellem' - hendes vokal er varm og forførende, mens hendes lydbillede ofte er nordisk, og ikke sjældent mikser hun jazz og pop.
Et af temaerne på Veronicas nye album handler om at være kvinde midt i livet. Det er midtvejsrefleksioner over, hvordan det bl.a. er at skifte ham og at have en alder, hvor man føler man er hverken eller. Sange om kvinden i spejlet, der synes både fremmed og bekendt. De mentale og fysiske forandringer, der følger med. Sange om transformationen fra forvirring og turbulens til en ny selvsikkerhed. Og sange om at finde sig til rette i, at ens børn flytter hjemmefra.
Solskinshilsner
Mettelise // Promote it
Ny single med det danske projekt RETRO
RETRO - The Sound fra dengang. Vi præsenterer en ny sang skrevet af Ole Steen og Mikkel Steen.
SUNSHINE - lækker sommerstemning! Indspillet, som vi gjorde dengang. Tre, fire GO!!!
Din mor vil udbryde: "Wauv - jeg kan huske lyden!"
Link til youtube: youtu.be/nzBeTVIYA-s
Ditto Musik og lyd. www.olesteens.dk
'Back in Town'
Udkommer den 6. juni
Skunk Funk er tilbage! 50 år efter deres første øver i en ungdomsklub på Amager er de tre søskende Lei, Lupe og Lanni Moe klar med ny musik.
Der lægges ud med den groovy single ’Back in Town’, der udkommer den 6. juni. En funky cocktail af soul, rock og spilleglæde - leveret med hjertet præcis det samme sted som for fem årtier siden.
Mange husker nok Skunk Funk som et stærkt live-navn i slut-70’erne med deres dansable grooves og smittende energi, og nu genopstår de med både gammelt hjerteblod og nyt musikalsk overskud.
Skunk Funk anno 2025 lyder af håndspillet funk med saft, kraft og erfaring – og med blikket rettet både bagud og fremad. Efteråret byder på ny EP og jubilæums- og comebackturné.
Den aktuelle single er produceret af Morten Wittrock, der også har samlet et stærkt hold af musikere omkring trioen.
Bedste hilsner
Mettelise // Promote it
'Hey Sister' - udkommer den 23. maj
Der er både guitar og hjerte i spil, når det aarhusianske band FELLOW udgiver singlen ’Hey Sister’ den 23. maj - en fængende og energisk pop/rock-sang med et budskab om at turde satse alt i kærligheden.
Sangen handler om det evigt svære i at være den bedste udgave af sig selv i et forhold - og om modet til at kaste sig ud i det ukendte, velvidende at man kan tabe det hele.
Musikken trækker tråde til klassisk pop/rock-tradition, med et solidt guitar-riff, stærkt hook og en lyd, der både er umiddelbar og vedkommende.
’Hey Sister’ er skrevet og sunget af Martin Elkjær og produceret i tæt samarbejde med Morten Lundsgaard (Baal).
Bedste hilsner
Mettelise // Promote it
'Southbound Wind' - Udkom den 12. maj
10,000 Bees er en amerikansk/dansk duo, der spiller originale sange på både dansk og engelsk. Den 12. maj udkom duoens nye single ”Southbound Wind”.
Bag 10,000 Bees står sangerne og sangskriverne Aimee Bobruk fra Texas, USA og René Gummer fra Greve Strand. De to mødte hinanden på en sangskrivercamp i Austin for år tilbage og sød musik opstod hurtigt.
Duoens nye catchy single ’Southbound Wind’ summer genremæssigt om americana, country og folk.
Tekstmæssigt er ’Southbound Wind’ noget så sjældent som en sang uden andet drama og konflikt end det, man finder på en vandretur i Shenandoah Nationalpark.
Det eneste, der råber højt her, er poesien i det små og i det banale: En ørred i bækken, et egern, der gemmer agern i bladene, en hjort mellem træerne.
I en larmende verden ligger roen og eftertanken stadig ikke længere væk end en vandretur i naturen er et af duoens budskaber.
Bedste hilsner
Mettelise // Promote it