DET SKER
FODERSTOFFEN


TØNDER KULTURHUS
NYTÅRSGALLA
9. januar 2026 kl. 20.00
POLYFONEN, VARDE
JØRGEN OLSEN
6. marts 2026 kl. 20:00
 
 
John Jones/Ray Cooper & Al Scott
07-03-2026 21:00
Glæd dig til en forrygende koncertoplevelse med Oysterbands John Jones, Ray Cooper (Chopper) og Al Scott.
2025 markerer tre store milepæle: 25-året for Brødrene Olsens Eurovision-sejr, Jørgen Olsens 75-års fødselsdag og 60 år siden, de debuterede som opvarmning for The Kinks i KB Hallen med deres band The Kids.
   Disse jubilæer fejres med en landsdækkende Still Going Strong Tour, hvor Jørgen Olsen fortsat bringer musikken ud til fans i hele landet.
   Brødrene Olsen er blandt Danmarks største poplegender og har sat deres præg på musikscenen siden deres sejr ved Eurovision Song Contest i 2000. Deres musikalske indflydelse rækker langt ud over Danmarks grænser, og de har optrådt i utallige radio- og tv-shows over hele Europa.
   Duoen har ikke blot begejstret danske lyttere, men har også opnået stor international succes. Med hittet Wings of Love sikrede de sig dobbelt platin i både Sverige og Norge og har domineret hitlister i Skandinavien og resten af Europa.
   Trods deres verdensomspændende gennembrud har Brødrene Olsen haft en lang og bemærkelsesværdig karriere.
   Allerede i 1972 oplevede de stor succes med deres debutalbum Olsen. Siden har de leveret en række hits gennem årtierne, herunder Marie, Marie, Louise og I Give You All The Love I’ve Got, som har cementeret deres plads i pophistorien.
   Især i 80’erne oplevede brødrene massiv popularitet - både som teenageidoler med dedikerede fans og som internationale stjerner med store hits i Tyskland, Frankrig, Japan og Skandinavien.
 
Efter triumfen med Smuk som et stjerneskud
I 2001 fulgte de op på deres Eurovision-succes med albummet Walk Right Back, hvor de forenede klassisk pop med elementer fra latin, rock’n’roll og skotske sækkepiber. Ved det ikoniske Eurovision-show i Parken samme år optrådte de foran 44.000 begejstrede tilskuere med Fly on the Wings of Love og titelnummeret Walk Right Back, hvilket yderligere befæstede deres status som musikalske legender.
   Brødrene Olsens imponerende karriere kulminerede i 2015 med fejringen af deres 50-års jubilæum. I dag holder Jørgen Olsen stadig musikken i live og optræder med de elskede klassikere, som generationer har taget til sig.
 
 
v/ Pia Kamp Brincker
og Ovin Klein Olsen
Tlf. 30 42 12 13
Tlf. 22 40 22 80
God musik og sang til koncerter m.m.


FORSIDE
HITLISTER
VORES TOP
DE KENDTE
ANMELDELSER
KONTAKT
BOOKING
DET SKER
OPSLAGET
LET PÅ TÅ
 
COUNTRY
FERRITSLEV
FRITIDSHUS
DanskPOPPEN
Onsdag 21. januar 2026 kl. 14.00
TOBAKSGAARDEN
LARS LILHOLT
20. januar 2026 kl. 20.30
 
I starten af 2026 tager Lars Lilholt igen på intim solo-turné. På bare to måneder besøger han intet mindre end 43 byer rundt i hele Danmark.
   Oplev Lars Lilholt med sine sange, der bliver krydret med historier og anekdoter fra hans lange karriere, - eller som han selv ville sige, efterhånden lange liv.
   Sætlisten indeholder klassikere, men der bliver også plads til de mere ukendte sange. Sange fra 2024 albummet Kosmiske Kindkys vil også indgå i repertoiret.
   Helt solo bliver det dog ikke, da Lars tager sin faste pianist Kristian Fogh med. Ukrukket slår Lars Lilholt fast, at han igennem årene har skrevet over 300 sange for at finde ud af hvad de vil fortælle ham. Det er hans måde at reagere på tilværelsen.
   Han skrev sin første sang da han var 15 år gammel i 1968, og han er bare blevet ved med at kaste sange af sig.
   Han har spillet tusindvis af koncerter siden den professionelle debut i 1973. Ja faktisk før. Han siger selv, at han første gang optrådte i 1.G på Aalborghus Statsgymnasium til en elevaften i 1969.
   Det var med en ironisk hjemmelavet sang, der i tidens ånd hed “Spis Brune Ris og Lav Revolution”. Den har han lovet sig selv aldrig at spille igen.
   Lilholt har turneret i over 50 år. Det eneste sted, han ikke har spillet i Danmark er på Anholt.
   Han har solgt over 2 millioner plader, udgivet 40 albums, har 6 Danish Music Awards med Lars Lilholt Band, som solist og med Dalton.
   Derudover har han modtaget en række ærespriser: Musikerforbundets Ærespris, Musikkritikernes Ærespris, Steppeulven, Skagen festivalens Ærespris og såmænd også Silkeborg Håndværkerforenings Ærespris.
   Den sidste fik hans elektriker uddannede hustru til at gispe efter vejret af latter. Ligeledes har han været Årets Lokalfavorit, Årets P4 kunstner, og har sågar også fået opkaldt en rose efter sig!
Nytårsgalla med Sønderjyllands Symfoniorkester og gæstedirigent Henrik Schafer
 
Nytårsgallaen er i et traditionsrigt wiener-program, der sætter scenen for en festlig og glædelig start på det nye år.
   Med et nøje udvalgt repertoire, som trækker på den klassiske wienerkultur, inviteres publikum til at fejre det nye år med både elegance og livlig energi.
   Stemningsfulde melodier og velkendte temaer vækker minder om en tid med stor operette-glamour og elegante valse, der både rører os og sætter gang i festlighederne.
   Koncerten bliver således en hyldest til traditionerne, hvor musikken bærer løftet om et nyt år fyldt med fornyet håb og glæde. Godt nytår!
   Program: traditionsrigt program med de kendte og elskede wiener-klassikere. Bl.a. musik af Lehar, Strauss d.y. og Lumbye.
   Henrik Schaefer, 1. gæstedirigent
Vært og solist: Peter Lodahl, tenor
Solist: Solen Mainguiné, sopran.

Alt om dansktop, country, pop og god 60'er og 70'er musik og sang - Alt om dansktop, country, pop og god 60'er og 70'er musik og sang
- musik for de unge, der er blevet lidt ældre -
DanskPOPPEN leverer et musikalsk festfyrværkeri af en underholdende koncert, hvor kendte danske hits får propperne til at springe.
   Her er garanti for sangglæde, højt humør og genkendelsens glæde. Alt sammen leveret af de populære kunstnere Luise Føns (sang) og Anders Haaber (sang & tangenter).
   Repertoiret spænder bredt og byder på favoritter fra både Dansk Melodi Grand Prix, Dansktoppen og den danske popscene.
   I et og samme show kan publikum synge med på  Grandprix hits som Vi maler byen rød, Boom Boom, Krøller eller ej, Angelique, Det´lige det, Under stjernerne på himlen, Disco Tango over de ikoniske Dansktop toner som Flower Power Tøj, Eviva Espana, Sikken Fest, Den Knaldrøde gummibåd, To men'sker på en strand, Smilende Sussi, En lille ring af guld, Jeg ringer på fredag til 80'er hits som På Slaget 12, Hjem til Aarhus, Anne Linnets stemningsfulde Forårsdag eller Lis Sørensens Dine øjne de skal se.