Radio Mars lukker. Forklaringen bliver hurtigt, at publikum ikke har bakket nok op.
Det er en nem konklusion. Den er også forkert. Publikum gør det, publikum altid har gjort. Lytter, deler og engagerer sig, mens betalingsviljen for nichemedier er begrænset.
Det er ikke et svigt. Det er et vilkår, som har været kendt i årevis.
Forklaringen skal findes et andet sted. Den skal findes i musikbranchen.
Det er den samme branche, der taler højlydt om kunstnerisk frihed, originalitet og behovet for nye platforme.
Det er den samme branche, der efterlyser alternativer til de strømlinede musikflader og hylder projekter som Radio Mars, mens de eksisterer.
Når det kræver andet end ord, ændrer billedet sig. Støtten bliver symbolsk.
Begejstringen forsvinder ikke, den bliver blot ufarlig. Den koster ikke noget, den forpligter ikke, og den skaber ikke et fundament, der kan holde.
Her opstår afstanden mellem det, branchen siger, og det den faktisk gør.
Det er her, ansvaret ligger. Ikke hos publikum og ikke hos idéen, men hos en branche, der gerne vil forbindes med det alternative uden at tage det økonomiske ansvar, der følger med.
Konsekvensen er tydelig. Projekter som Radio Mars bliver gode historier, mens de findes, uden at blive bæredygtige forretninger.
Der ligger samtidig en læring for dem, der starter nye initiativer. Et projekt, der er afhængigt af branchens velvilje, hviler på et fundament, der kan forsvinde fra den ene dag til den anden.
Velvilje er ikke det samme som finansiering. Hvis der skal være plads til det, der ikke ligner alt det andet, kræver det mere end opbakning i ord.
Det kræver, at også nogen i musikbranchen er villige til at investere og tage ansvar.
Lars Rytter Sørensen,
radiochef på Radio Kristrup.